Et konference lokale med udsigt til det nye sygehusbyggeri i Køge dannede rammerne for kick-off af projekt SUSUES (Sustainable Use of Single Use Endoscopes), hvor leadpartner, Sjællands Universitetshospital, var vært for dagens program.
Det var cheflæge på Kirurgisk Afdeling, Lasse Bremholm Hansen, der bød velkommen til alle partnere og netværkspartnere, der var mødt op for formelt at påbegynde det treårige projektsamarbejde. Dagens program gav deltagerne mulighed for at dele idéer, forventninger og erfaringer samt styrke samarbejdet og det fælles engagement i projektets målsætninger. Projektkonsortiet repræsenterer en bred vifte af kompetencer, herunder kliniske partnere, bæredygtigheds- og genanvendelseseksperter, produktionsvirksomheder og kvalitative brugeroplevede analyse-partnere, hvilket resulterede i gode diskussioner på tværs af fagligheder.
I dagens program blev projektets eksistensgrundlag særligt klart, da sundhedsvæsenet og hospitalernes miljøpåvirkning blev præsenteret. En miljøpåvirkning som endnu ikke er blevet tilstrækkeligt nedbragt, og som i flere tilfælde er udfordrende at takle for et sundhedsvæsen, der er presset på ressourcer og løber stærkt for at kunne lykkes med kerneopgaverne. Der er brug for at den nødvendige indsats er en koordineret og faktabaseret indsats, der kan gøre det mere håndterbart at prioritere omstilling til bæredygtighed for pressede hospitalsafdelinger.
Projektet har fået bevilliget 12,6 mil. danske kroner til arbejdet med at udvikle en operationel model, der skal bruges til at anvende livcyklusanalyser i sundhedsvæsenet, og vil igennem et sammenligningsstudie af flergangs- og engangsendoskoperne sideløbende udvikle og teste modellen, så den ved projektets afslutning kan anvendes på flere hospitaler. Når de tre år er gået er ambitionerne at projektet har udviklet en model, der kan hjælpe hospitalsafdelinger med at udføre holistiske analyser af potentialet for bæredygtighed, og dermed samlet nedbringe klimapåvirkningen.

Fra livscyklus til kvalitet
Undervejs i dagens program blev der lejlighed til at deltagende fik indblik i de forskellige fokuserede indsatser, som skal undersøges og anvendes i projektet.
Theresa Thomasson, fra partnerorganisationen Circular Action Tools, gav en indføring i LCA-metoden og hvordan den kan anvendes til at afdække endoskopernes miljøpåvirkning, mens de kliniske kvalitetsstudier og fremgangsmåden blev præsenteret af Lasse Bremholm fra Sjællands Universitetshospital.
Den Cirkulære netværkspartner Stena Recycling fremlagde perspektiver på genanvendelsespotentialet i engangs-endoskoper, og deltagerne fik lov til at mærke på og se eksempler på genanvendelse af plastaffald.
Dagen sluttede med en rundvisning i endoskopiafdelingen på Sjællands Universitetshospital, hvor flere kommende projektaktiviteter skal sættes igang.

