Sustainable Use of Single Use Endoscopes
Sundhedsvæsenet skal nedbringe sit klimaaftryk, men bæredygtighed kan ikke udelukkende opgøres til udledning af CO2.
Dette svensk-danske projekt sammenligner flergangs- og engangsendoskoper i forhold til klinisk kvalitet, økonomi, anvendelse af ressourcer og klimaaftryk for at finde det mest bæredygtige alternativ.
Målet er at bidrage til et bæredygtigt sundhedsvæsen.
Sundhedsvæsenet skal være bæredygtigt
I Danmark står sundhedsvæsenet for omkring 6% af den samlede danske CO2-udledning*. I Sverige opgøres sundhedsvæsenet påvirkning af klimaet til at udgøre 3% af landets samlede forbrugsbaserede udledninger*. Det er derfor ekstremt vigtigt at der arbejdes aktivt med bæredygtighed på tværs af sundhedsvæsenet.
I dag er bæredygtighed ikke bare et valg, men en absolut nødvendighed, der har stor betydning for den globale folkesundhed. Det er altafgørende at bæredygtigheds initiativer går hånd i hånd med et effektivt sundhedssystem af høj kvalitet, så løsningerne virker når bæredygtighed skal prioriteres i en travl hverdag.
Sygehuse og hospitalers indsats for at bidrage til et bæredygtigt sundhedsvæsen, må derfor være baseret på forskning og begrundet med data, så vi sætter ind de steder, hvor det virkelig gør en forskel.
Bæredygtighed er i sundhedsvæsenet et spørgsmål om mere end udledning af CO2. Det er også et bæredygtigt forbrug af personale og økonomiske ressourcer og et fortsat ufravigeligt krav om behandlingskvalitet og patientsikkerhed. Der skal således være bæredygtighed over hele linjen, og nedbringelsen af klimaaftrykket skal ske med ansvarlighed.
*Kilder:
Health Care Without Harm, “HEALTH CARE’S CLIMATE FOOTPRINT – Appendix A Tabulated national health care emissions for the 43 WIOD countries,” 2019
Axelsson K, Bell L, Gewecke H. Att se hela bilden – Del 2. Klimatpåverkan från den offentliga sektorns konsumtion: Livsmedel och transporter. SEI working paper. Stockholm: Stockholm Environment Institute; 2018.
Sundhedsvæsenet og hospitalerne er store forbrugere af engangsudstyr, som vi ved er med til at presse vores klima og ikke bidrager ind til et cirkulært forbrug. Engangsudstyr er en stor byrde for vores klima, og flere steder omlægges der til alternativer, som kan genbruges på den ene eller anden måde.
Der er dog flere grunde til at der fortsat benyttes engangsudstyr flere steder i sundhedsvæsenet, blandt andet, at det er sterilt. Det betyder at udstyret ikke efter brug skal rengøres, i en proces hvor der bruges store mængder vand og sæbe, der indeholder skrappe kemikalier, som også udgør en belastning for klimaet. Engangsudstyr fjerner også alle risici der måtte være for smitte med multiresistente bakterier, der værst af alt kan have alvorlige konsekvenser for patienten og desuden være omkostningstungt for sundhedsvæsenet.
Der kan altså være flere hensyn at tage, når der kigges på bæredygtighed i sundhedsvæsenet – hensyn til patienten og det sundhedsfaglige personale, såvel som til klimaet og en bæredygtig økonomi.
Engangs- eller flergangs?
SUSUES-projektet har til formål at udvikle en model for hvordan man kan anvende fx livscyklusanalyser i sundhedsvæsenet, til at optimere bæredygtige strategier. I projektet udvikles modellen igennem et studie af engangsendoskoper overfor flergangsendoskoper, hvor målet er at kunne svare på spørgsmålet; er det samlet set mest bæredygtigt at anvende engangsendoskoper eller flergangsendoskoper?
Kirurgisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital har testet brugen af engangsendoskoper, til udførelse af endoskopier (kikkertundersøgelser- og operationer). Det er dog standarden at bruge flergangsendoskoper af forskellige typer til formålet.
Endoskopier udføres på flere hospitalsafdelinger, hvor der er behov for undersøgelse af hulrum i kroppen (mund, tarm, øre, lunger, urinveje). Det kan f.eks. være i forbindelse med diagnosticering af kræft i tyk- og endetarm.
For at undersøge den samlede bæredygtighedsværdikæde vil projektet sammenholde de to endoskoper på fire parametre:
Der gennemføres en livscyklusvurdering, som vil afdække carbon footprint* før, under og efter gennemførelse af endoskopier, hvor der anvendes enten engangs- eller flergangsendoskoper. Vurderingen vil give et billede af den samlede miljø- og klimapåvirkning, som forårsages af endoskopierne.
*carbon footprint = den samlede mængde af drivhusgasser, primært CO2, der udledes direkte eller indirekte som følge af menneskelige aktiviteter.
Hensynet til patientsikkerheden vejer altid tungest. Derfor sammenlignes de to typer af endoskoper på et stort antal udførte endoskopier både i Sverige og i Danmark. Data indsamles fra endoskopierne ud fra et kvalitetsmæssigt og patientsikkerhedsmæssigt perspektiv, for at kunne fastlægge og dokumentere den kliniske kvalitet af henholdsvis engangs- og flergangsendoskoper.
Projektet vil ydermere belyse anvendelsen af ressourcer – både økonomiske og menneskelige – for at bidrage til hensigtsmæssig anvendelse af den pressede mængde af ressourcer, der er til rådighed i sundhedsvæsenet, samt finde potentiale for hvor ressourcer kan reduceres til gavn for patienter og sundhedspersonale.
Ved at observere arbejdsgange og procedurer i udførelsen af endoskopier og håndteringen af endoskoperne, samt interviews med sundhedspersonalet, vil projektet belyse muligheder og barrierer i anvendelsen af henholdsvis engangs- og flergangsendoskoper ud fra et brugerperspektiv.